Vandregruppe

Vi har planlagt følgende vandreture:

25. marts 2026 kl. 10.00-15.30
Mødested: Birkerød station
Slutsted: Lyngby station (alternativt Holte station)
Turlængde: 16 km
Vandretur for friske kvinder i Blixenklub – Rudersdal 4. Formålet er at gå sammen i vores fantastiske natur og undervejs lære hinanden bedre at kende. Vandring er guld for krop og sjæl. Jeg går i vandretempo, men holder ind imellem opsamling, hvor vi kigger lidt på naturen eller seværdighederne. Der vil også være en lidt længere pause ca. halvvejs. Turen går gennem Dumpedalen og Vaserne til Holte station. Herfra kan man evt. tage toget tilbage og ellers går vi over i Rude Skov og videre gennem skoven til Ørholm. Fra Ørholm følger vi Mølleåen ind til Lyngby station.

8. april 2026 kl. 10.00-15.30
Mødested: Birkerød station
Slutsted: Virum station (alternativt Farum station)
Turlængde: 16 km

Turen går til Hestkøbgård, og herfra hen over golfbanerne til Stavnsholt. Vi nyder udsigten over Furesøen og fortsætter videre rundt om søen til Virum Station. Der er mulighed for at hoppe fra i Farum og tage tog eller bus tilbage. Turen langs Furesøen efter Farum Søbad er meget kuperet, men samtidig virkelig smuk.

22. april 2026 kl. 10.00-15.30
Mødested: Birkerød station
Slutsted: Hillerød station (alternativt Allerød station)
Turlængde: 20 km

Vi begynder med at gå gennem Hestkøbgård og herfra over markerne nordpå mod Allerød. Fra Allerød fortsætter turen gennem Børstingerød mose, gennem landsbyerne Børstingerød og Hammersholdt, forbi det nye supersygehus til Hillerød. Der vil være mulighed for at springe fra i Allerød og tage tog tilbage.

Tovholder: Bente Frænell
26363460
Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Rudersdal - 4 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.